– bliver en del af det internationale brand Bjorn Lunden  

Det danske SaaS-firma EazyProject, som er specialiseret i projektplanlægning, tager skridtet ud i Europa under det nye brand Bjorn Lunden, der samler koncernens fem brands med virksomhed i Danmark, Sverige og Nederlandene. Det nye brand begynder at blive rullet ud den 21. marts. 

– Efter strategiske opkøb af komplementære kompetencer har vi nu en unik mulighed for sammen at udfordre branchens giganter for at give flere små og mellemstore virksomheder løsninger, der virkelig automatiserer og forenkler deres hverdag, mener Ulf Bokelund Svensson som er CEO for Bjorn Lunden. 

Satsningen gøres med målet om at Bjorn Lunden skal blive en førende leverandør af SaaS-løsninger til nordiske virksomheder.  

– Vi har været en del af Bjorn Lunden siden 2022, så nu føles det fantastiskt at tage næste skridt og forene os under et brand”, siger Bo Bertelsen som er COO for EazyProject. 

Det nye brand får også en opdateret grafisk profil og et nyt logo, der signalerer simplicitet og henviser til firmaets skandinaviske rødder.  

– Jeg synes vores nye design og logo perfekt afspejler balancen mellem vores succesfulde tyveårige historie og vores sult efter at blive det oplagte valg for nordiske virksomheder, der arbejder med Project Management, mener Bo Bertelsen. 

Bjorn Lundens hovedkontor er i Sverige, men de har også kontorer i Roskilde og i Nederlandene (Rotterdam og Heemskerk).  

De brands der går sammen og bliver til Bjorn Lunden er – udover EazyProject – nederlandske KING Software samt svenske QBIS, Timekeeper og Due Compliance.